KOMPONERING AF ET NYT VÅBEN
Enhver kan i Danmark antage et våben, når blot det adskiller sig fra allerede eksisterende våbener. Et våben er en måde at vise sin identitet på, at markere sig selv eller sin slægt på, på en smuk og iøjnefaldende måde. 'Arms are a silent name' som en skotsk heraldiker har formuleret det. Et nykomponeret våben kan indeholde elementer af mere eller mindre symbolsk art. Man kan vælge at søge inspiration til våbenets figurer i sit navn, sit erhverv, sin slægt, sine lidenskaber, værdier eller holdninger. Eller man kan vælge noget, man blot synes er smukt. At komponere et våben er en dialogisk proces mellem våbenantager og våbenkunstner, hvor våbenkunstneren har til opgave at formulere et heraldisk tilfredsstillende og unikt våben ud fra våbenantagerens ønsker.

En vejledning kan downloades nedenfor (PDF-format)
At komponere et nyt våben
NYTEGNING AF ET EKSISTERENDE VÅBEN
Et våben er modsat et logo ikke fastsat i en bestemt tegning eller udførelse, men derimod i indholdet, i billedidéen, der er fastholdt i blasoneringen. Dermed kan et våben nytegnes og nyfortolkes utallige gange og stadig være det samme våben. Det er at af de træk, der gør heraldikken til en levende kunstart. Et våben kan også nytegnes til brug for bestemte formål, brevpapir, kort, gravering.
Nytegning af det friherrelige Wedell-Wedellsborgske våben til brug på korrespondancekort.
EXLIBRIS
Exlibris er et af de mest benyttede og mest elegante måder at anvende sit våben på. Et exlibris er et bogejermærke, der klæbes ind på permens inderside, visende ejerens navn og ofte ejerens våben. 'Ex libris' er latin, og efterfulgt af bogejerens navn betyder det 'Af NNs bøger'. Ars Heraldica tilbyder - udover design og tegning - også tryk af exlibris på kvalitetspapir.

Exlibris 

Tegnet til Tuula Lauronen
MONOGRAMMER
Et monogram består af et eller flere bogstaver, der sættes sammen på en dekorativ måde, og som består af en persons eller et pars initialer. Monogrammer er ideelle til brylupper og andre festlige begivenheder, til invitationer, bordkort o.s.v, men også til det personlige brevpapir.
 
BREVPAPIR, SIGNETRINGE, LAKSEGL - og meget mere
Ars Heraldica tilbyder også levering af klassisk brevpapir af høj kvalitet. Brevpapir, visitkort, korrespondancekort, indbydelser og mere - med våben, monogram eller blot navn og adresse - udført i et klassisk udtryk med ståltryk eller blindpræg på kvalitetspapir.

Signetringe i guld, sølv eller hvidguld med gravering i sten eller i selve ringen. Naturligvis velegnet til slægtsvåbenet, men også monogrammer kan anvendes. Flere klassiske modeller tilbydes. Den ultimative gave til manden eller kvinden der har alt.

Laksegl, udført i messing og med træhåndtag med gravering af våbenet, monogrammet eller firmalogoet. Kan anvendes både til de mere højtidelige lejligheder og som det helt personlige præg på jule- og fødselsdagskort.

Blindpræg - lav Deres eget helt personlige brevpapir! En prægepresse med våbenet eller logoet graveret sætter et meget elegant præg på brevpapiret.

Heraldiske flag og bannere udført på dansk flagfabrik leveres. Anvend Deres våben på den mest synlige måde!

Har De specielle ønsker, gør vi alt for at opfylde dem. Leverer vi ikke selv, kan vi henvise til andre fagpersoner.

HERALDISKE ILLUSTRATIONER
Heraldiske illustrationer til bogudgivelser, plakater, postkort eller andre dekorative formål. Ens eget våben kan illustreres, evt. til julekort eller invitationer, eller i historiske situationer. Historiske personers våbener kan illustreres til forskellige formål og illustrationer af riddere til hest i stilen fra våbenbogen Toison d'Or tilbydes.

GAVEKORT
En god gaveidé er et gavekort på komponering af et våben, et exlibris, monogram eller andre proukter. Et gavekort udfærdiges, der kan gives på festdagen, og indløses gennem kontakt med mig. Fordelen ved et gavekort er, at der gives en personlig og utraditionel gave, som modtageren selv kan være med til at sætte præg på.
SPECIELLE OPGAVER
Specielle opgaver kan være maling af våbener eller andet på træ eller metal, eller større udsmykningsopgaver. Kontakt mig med Deres ideer, og vi finder en spændende løsning.
Henrik Gundelachs skydeskive, akryl og bladguld på træ
Lav din egen hjemmeside med mono.net